Hos City Catering tilbyder vi en lækker frokostordning til små virksomheder med helt ned til 8 personer. Og hvis I er færre end 8, er I mere end velkomne til at tage kontakt. Vi vil rigtig gerne undersøge mulighederne for, at I også kan få en frokostordning. Vi mener nemlig, at selvom man er et lille firma, så har man også ret til lækker og inspirerende frokost fyldt med friske råvarer.
Vi har stort fokus på variation og brug af årstidens råvarer, som vores uddannede kokke forvandler til velsmagende og varierende frokostretter. Derfor vil I med en frokostordning til små virksomheder også opleve retter fra nærmest alverdens køkkener. Vores koncepter indeholder nemlig retter fra blandt andet Danmark, Italien, Mexico, Vietnam, Indien, Japan og Thailand.
Fleksibel frokostordning til små virksomheder
Vi tilbyder alle vores koncepter som frokostordning til små virksomheder. Vi har tre koncepter Green Deluxe, Maaltidet og Mayfair Lunch, der har fokus på hvert sit køkken. Med disse frokostkoncepter har I mulighed for at være sammen om både vegansk, vegetarisk, bæredygtigt og helt klassisk frokost af høj kvalitet. Selvom I har forskellige præferencer, er der noget for enhver smag.
At finde den rette frokostordning er ikke altid nemt for små virksomheder. Mange forbinder nemlig frokostordninger med noget, der kun er muligt i større virksomheder med mange ansatte. Men det er helt misforstået. En god frokostordning til en lille virksomhed er bestemt muligt hos os.
Frokosten på arbejdet er et oplagt pusterum og omdrejningspunktet for det sociale på arbejdspladsen. Særligt i små virksomheder kan det være her, at alle mødes og er sammen om noget andet end arbejde. Derfor er en frokostordning i små virksomheder en oplagt mulighed og kan have en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet.